Hvem er vi

MatKon Data vil skubbe IT-branchen i en bæredygtig retning.

Det gør vi ved at tage ansvar for al hardware – det vi selv bruger, det vi leverer til kunder som en del af vores løsninger og det vi sælger videre til slutbrugere– også når det ikke kan tjene sit oprindelige formål længere.

I dag findes der mange virksomheder, som du kan købe brugte computere og tilbehør af, både som privat og som firma. Dette har forlænget levetiden af den enkelte computer og det er et skridt i den rigtige retning.

Men hvor ender din computer og de enkelte råvare henne? Det meste af de 50 ton ”E-waste” der årligt produceres, sendes gennem lange, energikrævende og ulovlige handelsruter til lande som Ghana, Indien, Pakistan og Brasilien, hvor det af de fattigste i samfundet skilles ad uden åndedrætsværn, handsker eller anden sikkerhed for hverken mennesker eller miljøet – og endelig genbrugt – men på meget ineffektiv vis. Gennemsnitslønnen for dette arbejde: 1 Euro om dagen. 

Virksomheder kan i dag komme af med deres IT-hardware til højeste byder – og det gør de i gennemsnit hver 4. år. Dog vil hver enkelt stykke hardware, højst sandsynligt ende i udviklinglande hvor det ikke kan genbruges uden store sociale og miljømæssige konsekvenser.

Private kan aflevere det på genbrugspladser, hvor nogle af råvarerne heldigvis bliver genbrugt regionalt under beskyttede forhold men bliver sorteret minimalt – med det resultat at meget ikke bliver genbrugt men blot brændt, som f.eks. plastik og aluminium.

Hvad vil MatKon Data gøre:

  • Tilbyde IT-service og løsninger der styrker brugerne og samtidig har en prisstruktur der giver incitament til at holde længere tid på sit hardware, både til private og erhverv. Vores software/program-baserede løsninger matcher det nuværende markedes – forskellen er, at vi udelukkende bruger brugt hardware, både i de løsninger vi sætter op hos kunder og hos os selv.

 

  • Vi lejer udelukkende hardware til både virksomheder og private, for at gøre det nemmere at beholde ansvaret for al hardware. Når en bruger ønsker at slippe af med sit hardware, vil det enten leases ud til nye brugere, igen under fuld kontrol med det enkelte produkt, eller blive håndteret i vores lokale kildesortering der bl.a. gør det muligt at undgå at plastik fra E-waste bliver brændt.

 

  • Via samarbejde med producenter, designere og butikker kan vi lave produkter ud af den førnævnte plast, sælge dem og få produktet tilbage – ligesom IT-produkterne foregår det i et lukket kredsløb der minimere affald.

Kontaktinformation

Du kan kontakte os via nedenstående kontaktinformationer, eller ved at benytte kontaktformularen.

Måløv Byvej 229K, 2760 Måløv

matkon@matkon.com

Hverdage kl. 09-16

Ved henvendelse på mail bestræber vi os på, at svare indenfor 1-2 hverdage.

Kontakt os